Cirkel kaffe er et af de ældste danske kaffemærker. Det stammer fra 1896, hvor FDB – Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – blev stiftet. Cirkel kaffe var et af de første produkter i den nystartede forening, og findes den dag i dag i FDBs butikker, såsom Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Irma og Fakta. Cirkel Kaffens logo, den afroamerikanske kvinde med de store hvide øreringe, er gennem tiderne blevet et ikon, og findes nu trykt på alverdens plakater. Cirkel kaffe logoet har også modtaget Klassikerprisen indenfor Den Danske Designpris.

Cirkel kaffe logoet blev designet af Aage Sikker Hansen i midt 50′erne. En gammel historie fortæller at Aage Sikker Hansen mødte den fransk-amerikanske kvinde Annie Bel-Kehr på Galathea Kroen i København, og blev så facineret af hendes ansigtstræk, at han brugte hende som inspiration til logoet. Om historien er sand eller ej vides ikke, men der er gennem tiderne sået tvivl ved den, idet Annie Bel-Kehr ikke mener ansigtet ligner hendes.

 

Senseo er betegnelsen for et komplet system til kaffebrygning bestående af kaffe pods og selve Senseo kaffemaskinen. Senseo kaffe er et fælles projekt mellem Phillips od Douwe Egberts og blev først introduceret på markedet i 2001. Fidusen ved Senseo systemet er at man ved hjælp af de specielle kaffe pods, skulle få en perfekt kop kaffe hver gang. Konceptet er mest beregnet til dem som ikke brygger en stor kande kaffe hver gang, men derimod nyder en enkelt kop kaffe en gang imellem. Senseo kaffe pods fås i mange forskellige smagsvarianter og selve Senseo maskinen har gennemgået en del designforbedringer siden den første lancering, så den nu også kan lave varm mælk til for eksempel cappuccino. Der er mange delte meninger omkring kvaliteten af kaffen fra Senseo maskinen, så det bedste bud herfra, er at man skal prøve Senseo kaffe først og derefter danne sin egen mening.

 

Kaffe pods er præfabrikerede pakker bestående af en blanding af instant kaffe og malede kaffebønner. På samme måde som tebreve, er de designet til at kombinere det nemme ved at lave en kop instant kaffe med smagen af en brygget kop kaffe. Om det helt kan lade sig er en anden sag, men faktum er at kaffe pods er blevet overordentligt populære de seneste år. En anden version af kaffe pods er kaffe kapsler, hvor kaffen er pakket ind i en plastik- eller aluminiumsemballage. Kaffe kapsler er typisk beregnet til een bestemt type maskine, og kan derfor ikke anvendes på samme måde som kaffe pods, der bare behøver kogende vand. Kaffe pods produceres af alle de store producenter på kaffemarkedet, såsom Nespresso, Melitta, Douwe Egberts, Starbucks osv.

 

Her er en guide til hvordan du laver en god kop kaffe:

Brug en ren og god kaffemaskine

En beskidt kaffemaskine kan påvirke smagen af din kaffe, da mange af de olier som findes i kaffe kan oxidere og få en harsk smag.  Desuden kan det godt betale sig at købe en god kaffemaskine, som sørger for at varme vandet op til mellem 94 og 96 grader hver gang.

Brug frisk iskoldt vand

En god tommelfingerregel her er, at hvis vandet smager godt når du drikker det, vil kaffen også smage bedre. Hårdt vand har i øvrigt en negativ effekt på en god kop kaffe, da smags – og aromastofferne har svært ved at blive optaget i vandet.

Brug friskristede kaffebønner

Allerede 3 dage efter ristningen begynder kaffebønner af miste deres smag. Derfor er det en god ide ikke at lade kaffebønnerne ligge i mere end 1-2 uger. Hvis du virkelig går op i at få en god kop kaffe hver gang, anbefales det derfor kun at købe små mængder bønner af gangen.

Brug kun friskmalet kaffe

Så snart du har malet kaffebønnerne, mister de smag endnu hurtigere. Det anbefales derfor kun at bruge friskmalede kaffebønner til brygningen. Endvidere kan det betale sig at købe en god kaffekværn, som maler kaffebønnerne til et ensartet produkt. Det giver en bedre smag når den kværnede kaffe har samme partikelstørrelse.

Brug den rigtige mængde kaffe

Til en kop kaffe på 0,24 liter skal du bruge 10,6 gram kaffe. Dvs. en standard kande på 10 kopper kaffe kræver 106 gram kaffe under brygningen. I øvrigt bør du aldrig genbruge kaffen i kaffefilteret til nye brygninger.

Lad kaffen stå indtil den er kølet lidt af

Dine smagsløg kan ikke nyde alle smagene i en god kop kaffe, hvis den er for varm.

 

Espresso kaffe er en koncentreret form for kaffe, som brygges ved at tvinge vand under højt tryk gennem finmalede kaffebønner. Espresso kaffe anvendes ofte som basis for den dejlig kolde iskaffe, man ofte nyder om sommeren. Espresso kaffe blev officielt opfundet i Italien i 1884 da Angelo Moriondo patenterede den første kaffemaskine specifict til espresso kaffe. Senere, i 1901, blev espresso kaffemaskinen forbedret af Luigi Bezzera. En ny stor designændring fandt sted i 1938 da Cresemonesi erstattede den daværende dampenhed i espresso kaffemaskinen med en enhed baseret på et stempel til at generere det nødvendige tryk. Den nye kaffemaskine til espresso fjernede den bitre smag fra espresso kaffe brygget på de tidligere enheder.

Espresso kaffe har en tykkere konsistens i forhold til kaffe brygget på andre metoder. Den har også et større indhold af partikler samt en højere koncentration af smagsstoffer. Af denne grund anvendes espresso kaffe som basis for andre typer kaffe, såsom latte, cappucino, macchiato, mocha og americano.

En kop espresso kaffe indeholder dobbelt så meget koffein per ml som en almindelig kop brygget kaffe. Vær derfor varsom med mængden af espresso du driker, hvis du ikke kan tåle koffein.

 

Efter sigende blev kaffefilteret opfundet i 1908 af Frau Melitta Benz, da hun i et forsøg på at fjerne grums og bitre olier, som var et stort problem for kaffebrygningen i datidens Tyskland, lavede den første prototype på et kaffefilter af papir fra hendes søns skrivehæfte. Senere er kaffefilteret blevet en fast bestanddel af kaffebrygning over hele verden. De gode filteregenskaber i et kaffefilter gør det anvendeligt i mange andre applikationer:

  • Et kaffefilter kan bruges til at dække kopper og skåle i mikrobølgeovnen
  • Et kaffefilter fnugger ikke og kan derfor bruges til at pudse vinduer, spejle og metal
  • Kaffefiltre kan bruges som mellemlægspapir ved opbevaring af fine porcelænstallerkener
  • Et kaffefilter kan bruges til at genbruge stegeolie. Hæld stegeolien gennem filteret for at fjerne urenheder.
  • Brug kaffefilteret som vejeskål på køkkenvægten
  • Et kaffefilter kan bruges i potter til at forhindre at jord falder ud af potten
  • Brug kaffefiltre som luftfjernere ved at fylde dem med bagepulver og placere dem i dine sko eller skabe
  • Kaffefiltre kan også bruges til at filtrere supper
  • Brug kaffefilteret som en engangsskål til chips og popkorn

Har du flere alternative forslag til brug af kaffefiltre?

 

Gevalia er  det største kaffemærke i Nordens. Kaffemærket Gevalia så dagens lys i 1920, da det blev introduceret i Sverige af Victor Th. Engwall & Co. Familiefirmaet  blev det i 1971 solgt til Kraft Foods i Sverige efter at have været i familens hænder i 120 år. Kraft foods er med 1700 ansatte i Norden ledende indenfor varegrupperne chokolade, kaffe, kiks og fødevarer.

Brandet Gevalia tager sin oprindelse i den svenske by Gävle, som på latin hedder Gevalia. Her produceres Gevalia kaffe. Gevalia kaffe har været at finde på de danske hylder siden 1973, og sælges i følgende varianter:

  • Gevalia original
  • Gevalia økologisk
  • Gevalia 1853
  • Gevalia Milea
  • Gevalia Colombia

Som et kuriosum kan det nævnes at Gevilia kaffe står bag en af de mest succesfulde slogans i dansk reklamehistorie, nemlig: “Hvilken kaffe byder du på uventede gæster?”

 

Dette er historien om Merrild kaffe, danskernes foretrukne kaffemærke. Merrild kaffe startede i 1960, da købmand Møller H. Merrild øjnede muligheden for at ekspandere hans forretning til også at sælge kaffe. I datidens Danmark var kaffen generelt ikke af høj kvalitet, og desuden egnede kaffe sig perfekt som dagligvare grundet dens lange hyldetid. Møller H. Merrild anskaffede sig derfor en kafferister og installerede den i kælderen under hans forretning i Kolding. Et par år senere var Rød Merrild skabt, som den dag i dag er danskernes foretrukne kaffemærke.

I løbet af 60′erne åbnede Merrild omkring 20 såkaldte kaffelagre, hvor folk kunne smage på kaffen og få sig en snak omkring brygningens ædle kunst med personalet i butikkerne. Disse kaffelagre dannede grundlaget for nutidens kaffebarer, som for eksempel Baresso og Starbucks. I 1970′erne kom supermarkederne til, og Merrild sadlede sin forretning om til at levere kaffe engros til butikkerne. I løbet af 1980′erne opkøbte Merrild Pickwick og i 2003 blev Senseo® lanceret i samarbejde med Phillips.

I mellemtiden var Merrild kaffe kommet på hollandske hænder, idet det danske kaffeimperium blev solgt til den hollandske gigant Douwe Egberts i 1979. Ved salget kom Merrild kaffe automatisk til at høre under  Sara Lee Corporation, som i 1978 opkøbte hollandske Douwe Egberts. Sara Lee Corporation kendes derfor også i dag som Sara Lee / DE.

 

Merrild kaffe er det største mærke af kaffe i Danmark og kan fås i stort set alle supermarkeder og dagligvarebutikker. I mange hjem er den røde pose med Merrild kaffe synonym med en god kop kaffe. Merrild kaffe fås i følgende varianter:

  • Merrild Aromettes: Formalet kaffe som presses sammen i form af store kaffebønner umiddelbart efter ristningen
  • Merrild mellemristet: En selektion af de fineste Arabica bønner fra hele verden, som ristes nænsomt på Merrilds risteri i Kolding.
  • Merrild mørkristet: Samme kaffebønner som i den mellemristede udgave, her er de blot ristet i længere tid så bønnerne udvikler alle smagsnuancer, inklusive en snert af bitterhed.
  • Merrild økologisk: Økologiske Arabica kaffebønner fra Syd- og Centralamerika
  • Merrild koffeinlet: En blanding af de bedste kaffebønner fra hele verden blot med den ene forskel at koffeinindholdet er reduceret med 50%
  • Merrild specialristet: Til dem som foretrækker en mørk og kraftfuld kop kaffe
  • Merrild Good Origin: Kaffebønner fra bæredygtige plantager i Syd- og Centralamerika. Merrild arbejder sammen med bønderne for at sikre både miljøet samt bøndernes levebetingelser og uddannelse.
  • Rød Merrild bæredygtig: En kaffebønneblanding designet i samarbejde med COOP, Merrild og UTZ CERTIFIED bestående af bæredygtige kaffebønner fra Nicaragua.

Kaffehuset Merrild sælger også relaterede produkter under de følgende mærker:

  • Cafe Noir
  • Senseo
  • Pickwick
 

Kender du det når regnen og kulden rusker udenfor, og du har brug for noget at varme dig på, men ikke kan beslutte dig for, om det skal være kaffe, the eller en anden varm drik? Her på DetGode har vi masser af inspiration, hvad enten du har mest lyst til en kop kaffe, en kop the eller måske en kop varm chokolade.

Mange mennesker er så glade varme drikke, at de får størstedelen af deres daglige væskebehov dækket gennem de daglige kopper kaffe eller the. Undersøgelser har dog vist at kaffe og the indeholder vanddrivende stoffer, hvilket betyder at mennesker som ikke er vant til at drikke store mængder kaffe og the, typisk kun udnytter 75% af væsken. Der er gode nyheder for de som jævnligt drikker kaffe og the; her udnyttes nemlig fra 90 til 100% af væsken. Og I kan roligt drikke løs; utallige videnskabelige undersøgelser har nemlig ikke kunne påvise nogle sundhedsskadelige virkninger ved et dagligt indtag på 4-5 kopper kaffe eller the. Gravide bør dog ikke drikke mere end 2-3 kopper kaffe om dagen.

 
Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.