Vingummi blev opfundet i London i 1909 af Charles Gordon Maynard, og er i al sin enkelthed en blanding af sukker og smagsstoffer og gelatine. I følge legenden var Charles tæt på at blive fyret af sin far, som ejede slikbutikken, fordi den stærkt religiøse fader troede den nye slik indeholdt vin (på engelsk hedder vingummi winegum). Engelsk vingummi ligger ikke på 1ste pladsen over mine favorit vingummier, men de er gode nok til at blive nævnt på Det Gode. Mit problem med engelsk vingummi, er at når jeg spiser dem, er det som om min mund snører sig lidt sammen…..ved ikke helt hvorfor. Har tænkt en del over hvilken farve engelsk vingummi jeg bedst kan lide, og er kommet frem til at det må være den røde, som er med enten jordbær eller hindbærsmag.

En af de mest populære brands af engelsk vingummi bliver lavet at Bassett’s, som nu er ejet af Cadbury’s (en del af Kraft Foods). Som de fleste engelske brands har Bassett’s mere end 100 år på bagen. Helt præcist blev Bassett’s stiftet i 1842 i Sheffield.

 

Har længe tænkt over hvilken vingummi skulle være den første til at få sin egen artikel på Detgode.dk. Valget er faldet på Haribo ferskner, fordi jeg gennem de sidste par år er begyndt at sætte mere og mere pris på denne fantastiske vingummi. Det er sjovt som ens smagsløg ændrer sig med tiden. Engang var min ynglingsvingummi dem fra Matador mix, men nu blegner de ved sammenligning med fersknerne fra Haribo. Der er et eller andet magisk over kombinationen af den kunstige ferskensmag og den let smuldrende konsistens i munden. Hvis du engang får chancen for det, så prøv en kombo af en salt fisk (lakrids fra Katjes) og en Haribo fersken på samme tid. It will rock your world!

 
Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.