Så blev det tid til igen at mødes med vores kinesiske leverandør i Dalian. Som sædvanlig blev det en støvet omgang (luftkvaliteten er virkelig ringe i Kina) med masser af god mad og masser af alkohol, som traditionen foreskriver det. Det er første og sidste gang jeg drikker 2 flasker champagne til buffet frokost knap 1 time efter en 10 timers rejse. Puha.
Bortset fra overdrevent alkoholforbrug var der masser af gode oplevelser på turen. Jeg nævner i flæng aftensmad på en lokal gangsters restaurant, hvor vi var indlagt til et timelangt foredrag om hans had til japanere. Vikings bar i hotellets kælder. En flot køretur i bakkerne omkring Dalian, som nok engang bevidnede om den fantastiske økonomiske udvikling landet gennemgår for tiden.
Turen hjem til Singapore udviklede sig til lidt et mareridt idet den tog 30 timer i stedet for 10 timer. Husk nu at tjekke du sidder ved den rigtige gate næste gang!! Doh!
- Vikings bar!!!
- Masser af byggeaktivitet
- Europæisk slot?
- For bare et par år siden var der kun vand hvor bygningerne står
- Kina eller New England?
- Højhuse og smog i baggrunden