Den vigtigste ingrediens i chokolade, hvad enten det er hvid chokolade, mælkechokolade, mørk chokolade eller de andre typer chokolade du kender fra butikkerne, er kakao. Kakao produceres af bønnerne fra det tropiske Theobroma Cacao træ, som er blevet dyrket i Mexico i snart 3 årtusinder. Idag stammer størstedelen af kakaobønne produktionen fra Vest Afrika.
Kakaobønnerne har en meget intens bitter smag, og bliver fermenteret for at udvikle smagen til kakao som vi kender det. Efter fermenteringsprocessen bliver bønnerne tørret, renset og ristet. Herefter bliver skallerne fjernet og kernerne knuses til det rå kakaoprodukt også kaldet kakao nibs
I den videre proces knuses kakoa nibs til et pulver som separeres ved industriel behandling til kakaopulver (også kaldet kakaomasse) og kakaosmør. Kakaopulver kan fås overalt og bruges ofte i bagværk og drikke til at give den karakteristiske chokoladesmag og farve. Kakaosmør bruges i variende forhold sammen med kakaopulver i det chokolade, man køber i butikkerne. Desuden bruges kakaosmør til fremstillingen af hvid chokolade. Chokolade består altså af variende mængder kakaopulver og kakaosmør samt sukker og fedtstof typisk i form af mælkepulver. Jo mørkere chokoladen er, jo større er andelen af kakaopulver i chockoladen.
Det er velkendt at chokolade ved indtagelse kan påvirke kroppens produktion af hormoner og nervetransmittere såsom serotonin, som er med til at øge humøret og give ekstra energi. Kvinder er mere følsomme end mænd overfor disse hormoner, hvorfor kvinder da også er kendt for at have udtalt større chokolade “cravings”. Chokoladens fysiologiske effekt stammer fra dens indhold af alkaloider (for eksempel theobromin og phenethylamin). Forskning har vist at chokolade i små mængder kan reducere blodtrykket. Chokolade er dog langt fra sundt, da det indeholder mange kalorier; typisk omkring 600 kcal per 100g, og der er ikke nogen synderlig forskel på kalorieindholdet i mørk og lys chokolade. Man får dog flere af de aktive indholdsstoffer ved at spise mørk chokolade, hvilket nok er den primære årsag til at mørk chockolade ofte betegnes som “sundere” end mælkechokolade. En anden årsag kunne også være at mørk chokolade, med dens lidt bitre smag, ikke ryger så ledt ned som en plade mælkechokolade, og man tenderer derfor til at spise færre gram af den mørke chokolade, når lækkersulten melder sig.
På Det Gode har vi planer om at samle informationer og opskrifter på chokolade i alle dens afskygninger. Hvis du ligger inde med en super chokolade opskrift, som du gerne vil dele med andre, så send os en mail på detgode@gmail.com med opskriften.