Kaffeautomaten er en af de maskiner vi alle elsker at hade. Hurtig kaffe på jobbet bliver næsten altid lavet af kaffeautomater, og vi ynder vi at tale nedsættende om den kaffeautomat, hvor vi henter vores daglige kop, hvad enten det er almindelig sort kaffe, cappuccino, kaffe latte eller varm kakao.
Grunden til at kaffen fra kaffeautomaten aldrig bliver særlig god, er at den skal laves på ingen tid og samtidig være konkurrencedygtig. Denne kombination af krav munder sjældent ud i et gourmetprodukt. Mange kaffeautomater anvender instant kaffe og diverse mælkepulvere, men der findes dog kaffeautomater, som bruger rigtige kaffebønner og her er kaffekvaliteten ofte meget bedre. Har du gode erfaringer med en speciel type kaffeautomat, så hører vi gerne fra dig.
Jeg sidder i et kontor fællesskab, hvor vi har en Gaggia Titanium, der kan bruge både pulver kaffe og hele bønner. Den er godt nok ikke så hurtig, og kaffen er ikke altid lige kraftig, men synes generelt den laver god kaffe!
Har tidligere haft en Cafax maskine stående, som var noget hurtigere, men kvaliteten af kaffen var også det dårligere.