Det Gode

  • Instagram
  • Rss
Se! En månetorbist
  • Home
  • Kontakt
  • Om
  • Sjove ting min mor siger og skriver

Min bedstefars 100 års fødselsdag i England – 30. marts til 03. april

Posted on 11. januar 2014 by Mark in Andre oplevelser som er værd at huske, Fede rejseoplevelser No Comments
Home» Andre oplevelser som er værd at huske » Min bedstefars 100 års fødselsdag i England – 30. marts til 03. april

Den 30. marts i år var det min bedstefars 100 års fødselsdag, og jeg besluttede mig derfor for at tage en tur til England for at fejre ham sammen med min bror, min brors kæreste, min far og en stor håndfuld af familien fra England. I maj 2012 mistede vi vores bedstemor og lige siden har min bedstefar haft svært ved at komme sig over tabet. Hans udgangspunkt var derfor, at der ikke ville blive nogen fest før efter maj 2013, men han ombestemte sig i starten af 2013 og besluttede sig alligevel for at holde en lille fest den 30. marts, hvor han fyldte 100. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog afsted for det skulle desværre vise sig at være sidste gang jeg så min bedstefar.

Idet turen fra Singapore til England er lang for kun at tilbringe en enkelt dag i England, blev der også plads til en mini ferie i landet efter festen.  Ferien endte med at tage form som en road trip sammen med min bror og hans kæreste:

Rejseplan for turen

__________________________________________________________________________________

30. marts – Fødselsdagsfrokost på Three Horseshoes, indkvartering på Royal Station Hotel og sightseeing i Newcastle

Heathrow Airport – Det første af mange dejlige morgenmadssæt på Pret a Manger
Frokost på The Three Horseshoes, Leamside. Min bedstefar styrer samtalen fra hans plads for bordenden.
Lobbyen i Royal Station Hotel – værelserne levede ikke helt op til samme standard

Efter en lang flyvetur fra Singapore var det skønt med en omgang favoritmorgenmad på Pret a Manger i Heathrow lufthavn: havregrød med honning, en banan og en flaske vand :-). Det blev også til en kop kaffe på Starbucks inden flyet til Newcastle lettede. I Newcastle blev jeg hentet af min bror og hans kæreste i den lejede bil, og så gik turen ellers mod Leamside og The Three Horseshoes, hvor min bedstefar traditionen tro holdt sin fødselsdagsfrokost. Det var en fin frokost med nogle gode taler, og det var rart at se familien fra England igen.

Senere på dagen blev til en kop eftermiddagste hjemme hos min bedstefar før vi rettede GPSen mod Newcastle og Royal Station Hotel. Hotellet har i øvrigt et fint træningscenter.

______________________________________________________________________________________________________

31. marts – Cragside og Alnwick

Dejligt morgenmadssæt på Pret a Manger i Newcastle – min bror og hans kæreste i baggrunden
Cragside i dystert vinterlys
Endnu et dystert vinterbillede fra Cragside

Et billede fra haven der omkranser Cragside
Denne forhindring fremgik ikke af GPSen
Denne forhindring fremgik ikke af GPSen, men vi klarede den. Bear Grylls ville have været stolt
Alnwick Castle hvor mange af Hogwarts scenerne fra Harry Potter filmene er optaget

Morgenmad på Pret a Manger (mums) efterfulgt af udarbejdelsen af dagens slagplan. Vi besluttede os først at besøge den historiske bygning Cragside og derefter overnatte i Alnwick; Alnwick slot blev brugt til indspilning af mange scener i Harry Potter filmene, bl. a. den hvor Harry og de andre skal flyve på kosteskafter for første gang.

Cragside var helt sikkert et besøg værd – nemt et sted man kunne bruge en halv dag. Fra haverne i Cragside var der var en fin udsigt til nogle snedækkede bakker i horisonten. Bakkerne blev vores delmål på køreturen fra Cragside til Alnwick, men det lykkes os aldrig at komme tæt nok på til at gå en tur i den. Det viste nemlig at GPSen ikke var helt samarbejdsvillig, hvilket resulterede i at vi på et tidspunkt måtte krydse en å i den lejede bil. Et spændende projekt for en samling vildfarne turister.

Desværre var slottet lukket da vi ankom til Alnwick. i stedet brugte vi nogle timer på at finde et passende B&B til overnatningen. En fin by ellers.

_______________________________________________________________________________________________________

01. april – Bamburgh Castle, Arthur’s Seat og sightseeing i Edinburgh

Morgenmadssæt på B&B i Alnwick – der manglede absolut ikke toast
Bamburgh Castle
Stranden ved Bamburgh Castle – lidt ærgeligt jeg ikke magtede at få horisonten vandret

Fantastisk udsigt fra toppen af Arthur’s Seat i Edinburgh
Fantastisk udsigt fra toppen af Arthur’s Seat i Edinburgh. Vinteren havde endnu ikke sluppet sit tag i landskabet.
Flere udsigtsbilleder fra toppen af Arthur’s Seat i Edinburgh

Edinburgh er en overraskende flot by
Edinburgh er en overraskende flot by

Dagen startede med et fint morgenmåltid på vores B&B i Alnwick inden vi satte kursen mod Edinburgh med et enkelt stop på vejen ved Bamburgh Castle. I Edinburgh fik vi tiden til at gå med at bestige Arthur’s Seat samt hænge ud på Pret a Manger og Starbucks. Glimrende dag! Det var især sjovt at løbe ned fra toppen på Arthur’s Seat.

Quote of the day: “Der er mindst 1,5 time til toppen”

_________________________________________________________________________________

02. april – Sightseeing i London inden hjemrejse

Trafalgar Square i London
Picadilly Circus på en flot dag i London
Picadilly Circus på en flot dag i London

Jeg havde 10 timers ventetid i London inden jeg skulle tilbage til Singapore. Tiden blev brugt på en fin gåtur i London; vejret var for en gangs skyld fantastisk.

Leave a Reply Cancel reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilfældigt citat fra min kære mor

It’s all lækkert here

— Min kære mor

Google reklamer


De(t) gode kategorier

  • Andet godt
  • Andre oplevelser som er værd at huske
  • Bolcher
  • Chips
  • Chokolade
    • Hvid chokolade
    • Mælkechokolade
    • Mørk chokolade
  • Chokoladedesserter
  • Chokoladedrikke
  • Chokoladekager
  • Familieopdateringer fra Danmark
  • Fede rejseoplevelser
  • Gode opskrifter
  • Ikke kategoriseret
  • Is
  • Kaffe
  • Kager
  • Karameller
  • København
  • Lakrids
    • Saltlakrids
    • Sød lakrids
  • Livsstil
  • Morgenmad
  • Singapore
  • Småkager
  • Tanker om løst og fast
  • Te
  • Vingummi

Nyeste kommentarer

  • Lena Bluhm til Advarsel! Køb ikke sukkerfri vingummibamser fra Haribo
  • carsten til Cirkel kaffe
  • trine mygind sørensen til Advarsel! Køb ikke sukkerfri vingummibamser fra Haribo
  • Liv Mygind til Cirkel kaffe
  • Liv Mygind til Cirkel kaffe

Links til andre hjemmesider

Custom Wedding Dresses from LiilooDesigns

Jungle Mum on Heels

ForwardOsmosisTech

Bespoke Wedding Dresses from LiilooDesigns-The Design Process

WaterTech

(c) 2018 Det Gode