Ud fra koncentrationen af Paradis isbutikker i Frederiksberg at dømme, skulle man tro Paradis startede her. Faktisk åbnede Thor Thorøe den første Paradis butik på Nørregade i Århus i 2000. Ideen til den lækre is i Paradis fik han efter et besøg i Rom. Ved hjemkomsten besluttede han sig for at lave italiensk is tilpasset til danskernes smag; det vil sige mindre fedt og større indhold af friske og naturlige råvarer. Desuden skulle isen altid fremstilles så frisk som muligt, hvilket i praksis betyder at isen i Paradis butikkerne bliver fremstillet på daglig basis.
I 2003 indgik Thor Thorøe et partnerskab med Jørgen Bjerre og de åbnede den første Paradis butik i København på Sank Hans Torv. Paradis isen blev et kæmpe hit i København, hvilket førte til etableringen af franchisekonceptet. I dag har Paradis over 27 butikker i Danmark samt en butik i LA. Omsætningen lød på over 100 millioner kroner i 2010. I starten af 2010 fik Paradis nye ejere i form af Executive Capital. Med de nye ejere i hus er planen at Paradis skal vokse endnu hurtigere end de har gjort hidtil.
Nedenfor har du en liste over Paradis butikker i København:
- Paradis, Amagerbrogade 9, 2300 Kbh S
- Paradis, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg C
- Paradis, Godthåbsvej 56, 2000 Frederiksberg C
- Paradis, H.C. Ørstedsvej 70, 1879 Frederiksberg C
- Paradis, Købmagergade 58, 1150 Kbh K
- Paradis, Kongens Nytorv 13, 1095 Kbh. K
- Paradis, Sankt Hans Torv 24, 2200 Kbh N
- Paradis, Store Kongensgade 6, 1264 København K
- Paradis, Vesterbro Torv, Vesterbrogade 47, 1620 Kbh V
- Paradis, Trianglen, 2100 København Ø
- Paradis, Østerbrogade 134, 2100 København Ø