Jeg bliver skide harm over folk der smider deres affald på jorden. Især når der er en skraldespand indenfor en 10 meters radius af forbrydelsen. Så da jeg forleden så en ung hipster knøs dumpe hans udtjente cigaretpakke uden omtanke for miljø, natur, etc., tænkte jeg: “Nu gør jeg sgu noget ved det for en gangs skyld”.
Jeg samlede pakken op, indhentede hipsterne, prikkede ham på ryggen og sagde: “Du tabte noget”. Hipster: “Nej jeg smed den”. Frelst (og sur) øko-Mark: “Kan du se den grønne ting 2 meter væk? Det hedder en skraldespand. Man bruger den til at smide affald i”.
Jeg havde egentlig forventet, at miljøsynderen ville smide pakken på jorden og give mig fingeren lige så snart jeg vendte ryggen til ham, men han endte faktisk med at bruge skraldespanden.
(indsæt sejrsdans!)